Mød folk dér, hvor de er – med pragmatisk aktivist Tobias Leenaert

Mød folk dér, hvor de er – med pragmatisk aktivist Tobias Leenaert
I det nyeste afsnit af Plantetinget får vi besøg af den pragmatiske aktivist og forfatter Tobias Leenaert. Tobias har arbejdet for den plantebaserede omstilling i årtier, og vi taler om de mest effektive veje mod en så plantebaseret verden som muligt. Ifølge ham handler det om at møde folk dér, hvor de er. I afsnittet kommer vi bl.a. omkring: Hvorfor små skridt og “lidt mere plantebaseret” ofte flytter flere mennesker end et krav om alt eller intet Hvorfor fleksitarerne, alle dem, der skærer ned på kødet og animalske produkter, kan være nøglen til den store forandring Hvorfor veganisme for Tobias er et middel og ikke et mål i sig selv Hvorfor nysgerrighed, åbenhed og tid til eftertanke åbner flere samtaler end færdige svar Tobias er medstifter af ProVeg International og forfatter til bogen “How to Create a Vegan World: A Pragmatic Approach”, der i dag findes på 14 sprog.  Episoden er på engelsk. Vi håber, du får inspiration til, hvordan du kan gribe din næste samtale om flere planter an.