Longevity på plantebaseret kost

Longevity på plantebaseret kost
Hvad siger verdens mest grundige forskning i sundhedseffekterne af vegetarisk og vegansk kost sammenlignet med en kost, der også indeholder kød? I dagens afsnit taler vi med Dr. Gary Fraser, der er professor og forsker i hjertesygdomme og epidemiologi. Han er leder af de verdenskendte Adventist Health Studies, som har fulgt over 96.000 deltagere over en årrække. Det er et af verdens største og mest omfattende studier af, hvordan vegetarisk og vegansk kost påvirker risikoen for en lang række sygdomme. Hans studier viser, at en plantebaseret kost forlænger livet og mindsker risikoen for kroniske sygdomme, selv ved sammenligning med adventister, der har samme sundhedsbevidste livsstil, men som også spiser kød. I afsnittet kommer vi bl.a. omkring nødders utrolige evne til at reducere risikoen for hjertesygdomme markant, sammenhængen mellem indtag af komælk og øget risiko for prostatakræft, og også hvor plantebaseret kost måske kommer lidt til kort (på den lange bane), hvis ikke man som ældre sørger for at supplere med tilskud (omega-3 og selvfølgelig B12). Dr. Gary Fraser var på oplægsturné i Danmark i foråret, og hvis du missede eventet, eller vil opfriske pointerne, så lyt med.