Er vegetarisk røvsygt? Konfrontation, kød og kærlighed til naturen med Sebastian Klein

Er vegetarisk røvsygt? Konfrontation, kød og kærlighed til naturen med Sebastian Klein

Hvem gider spise en kogt porre? Er det taberagtigt med plantebøffer? Og ændrer oplysning overhovedet noget, hvis vaner, kultur og pris trækker i den modsatte retning?

I denne episode møder vi Sebastian Klein til en intens og bramfri samtale om kød, natur og alt dét, der står i vejen for reelle forandringer. Med Danmarks EU-formandskab som bagtæppe bevæger vores snak sig mellem EU-politik og supermarkedets køledisk – og mellem tvivl og håb.

Sebastian argumenterer for mere konfrontation, tydeligere oplysning og mærkninger, der ikke er til at overse. Vi udfordrer ham på, om chok og viden er nok, når vaner er dybt kulturelle, og når det grønne valg sjældent er det strukturelt letteste.

Vi kommer blandt andet ind på:

  • Hvorfor vegetarisk stadig ofte bliver opfattet som kedeligt.
  • Veganernes ansvar i den grønne omstilling.
  • Om vi overvurderer vores egen handlekraft
  • Hvorvidt skræmmende billeder på kødpakker ville ændre noget.
  • Om mærkning af klima, biodiversitet og dyrevelfærd kan flytte adfærd.
  • Hvorfor kostråd ofte preller af i hverdagen.
  • Om den dovne sofatype i virkeligheden belaster planeten mindst.

Glæd jer til en samtale med uenigheder og klare holdninger, hvor ingen nødvendigvis får det sidste ord, men alle forhåbentlig bliver klogere undervejs.

Podcasten er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.